ZenSci Consult har fra starten været med forrest, når det gælder moderne formidling af videnskab. forsker.net, et af ZenSci Consults første projekter, var først med blogs, podcasts og bruger-genereret indhold inden for forskningsformidlingen i Danmark.
Nu bringer ZenSci Consult igen udviklingen et skridt videre med kontekstuelle pressemeddelelser på forsker.net. Ideen går simpelthen ud på at informationsmedarbejdere fra de danske forskningsinstitutioner lægger pressemeddelelser på forsker.net - på den måde har alle medier i Danmark et samlet sted, hvor de kan få fat i nyhederne om forskning.
Men det er kun begyndelsen. Når en informationsmedarbejder fra for eksempel Aarhus Universitet lægger en pressemeddelelse ind på forsker.net, vil systemet selv kontekstualisere den i forhold til tidligere pressemeddelelser og andet indhold.
Derudover præsenterer systemet en række journalister med specialviden om emnet, pressemeddelelsen har under behandling. Det gør, at mindre danske medier, der måske ikke lige har en journalist med specielviden om klima eller evolution på redaktionen, nemt kan finde en freelancer til at løse den konkrete opgave pressemeddelelsen lægger op til.
Endelig præsenteres en række andre forskere automatisk, så medier og andre, der bruger forsker.net, hurtigt kan finde en kilde, der ikke er direkte involveret i arbejdet som pressemeddelelsen omhandler, men alligevel er ekspert inden for området. Både armslængde og en nem måde at finde gode kilder på.
Besøg http://forsker.net for at se et eksempel på, hvad ZenSci Consult kan præstere inden for sociale medier og formidling.

